Kunst og kultur

Innovation
Copenhagen Downtown skal være et af de steder, hvor Danmark demonstrerer sin evne til eksperimenterende udvikling og fornyelse. Vi har løbende op til 5 internationale upcomming kunstnere fra forskellige genre, der kan bo gratis, så deres kunst kan udvikle sig i et samspil med hinanden. Vi inviterer gadekunstnere indenfor og laver events inden for musik, poesi, skulptur, film, design og innovation. Vi inviterer unge kunstnere, arkitekter, skuespillere, musikere og stand-uper til at performe, og de kan udstille deres kunst i caféen og på etagerne. Vi ønsker at nogle af fremtidens store kunstnere har boet på Copenhagen Downtown.


Image

Inkluderende
Det er vores mål at være modtageværelse og ansigt mod omverdenen. At skabe mødesteder, hvor man på en let tilgængelig måde kan komme i kontakt med hinanden. Ikke blot et transitrum, men et mødested. Vi kan modtage 50.000 gæster om året fra hele verdenen, til en overnatning og en mangfoldig kulturel oplevelse. Vi er et ægte city hostel som Circus Hostel i Berlin eller Gershwin i New York, der har som hovedformål, at være samlingssted for rejsende i et miljø, hvor det er "tilladt" at komme hinanden ved. Vi inviterer Københavnerne indenfor, ved at åbne cafémiljøet ud mod Vand-kunsten, så de lokale kan føle den international stemning og får mulighed or, at blive inspireret af folk fra andre steder i verdenen

Mangfoldighed
Der skal være plads til de kontraster og forskelle, som udgør en metropol. Det monotone og ensrettede udfordrer ikke - og er derfor hverken udviklende eller værdiskabende. I vores hostel skal der være plads til events og demonstrationer, kongresser og parader - der skal være et synligt og  mangeartet liv i bygningen. Vi skaber en billig overnatningsmulighed så København ikke længere er forbeholdt velbeslåede turister. Den lave pris er afgørende for det miljø, og den mangfoldighed vi vil skabe. Vi giver plads til "ikke konsensus" kunst og kultur for at skabe den rigtige atmosfære af nytænkning.