|
Fra tidlig morgen til sen aften er Caféen hos Copenhagen Downtown samlingsstedet, hvor gæster fra hostellet mødes med hinanden og med københavnere, der kigger forbi til en kop kaffe eller for at opleve upcoming kunstnere på scenen.  Med beliggenhed i stueetagen er Caféen hostelgæsternes første daglige stop, inden turen går ud i København. Her kan nydes en kop kaffe, morgenmad eller en god brunch, mens avisen læses, guidebøger studeres og snakken går.
Beliggenheden gør også Caféen til et attravtivt mødested for københavnere. Hele dagen serveres der mad og drikkevarer til budgetvenlige priser. Caféen er et hyggeligt pitstop for vennerne, der har brug for at hvile benene og nyde frokosten på shoppingturen. Om aftenen når mørket falder over København, tændes scenelyset på danske og udenlandske upcoming kunstnere. Under afslappede forhold samles gæster fra Copenhagen Downtown og københavnerne om fælles oplevelser. I eventkalenderen kan du læse om de kommende events i Caféen
|